Ijen, Java: Om at indhalere rådne æg...

En rejsediarre, lidt antibiotika og andre lykkemidler senere gik turen til Ijen:

Ijen er en meget aktiv vulkan, som er kendt for sin flotte blå, men giftige og kogene sø Kahwa, og ikke mindst for svovl arbejderene som man kan følge i BBC Earth programmet Mountains. Svovl lugter bekendt som rådne æg, eller også er det omvendt! Så det var ikke let at være Rune med kvalme og feber på den tur. Det eneste gode ved svovllugten er, at den skræmmer alle de andre turister væk. Så denne tur havde vi helt og aldeles for os selv... NÆSTEN. En lokal arbejder rendte os i hælene hele veje, og efter som der kun er én vej op og ned af det bjerg, var han ikke sådan lige at ryst af. Han prøvede at "guide" os og pegede og sagde "bird" hvis jeg pegede og sagde fugl... Sikke en fantastisk hjælp! Resten af tiden gik han og hostede, spruttede, spyttede og bøvsede bag os - yep en rigtig charmefyr. Til sidst hjalp han os dog med at finde stien, da vi blev overrumplet af en meget tæt svovldamp. Så på sin vis fortjente han faktisk de drikke penge han fik, selvom det mest var for at slippe af med ham. Det første billede af mig, er ikke super flatterende, men det eneste billede vi har af ham, for vi nægtede at betale for at tage et billede af ham, hvad han ellers forslog utallige gange. Han var mildest talt møg irriterende.

Vandrestøvler var der som sådan ikke brugfor på denne tur heller. Men bjerget var stejlt nok til at ruske op i en gammel knæskade hos Rune på vejen ned igen.

En arbejder: Hans første pause - 100m fra krater kanten

Creepy!


Nejjjj se vi er allerede kommet helt op i skyerne....

Det er ikke en almindeligsky der kommer her, det er en rådden-æg sky!

En arbejder har forladt dagens høst midt i krateret. Måske vægten var for tung eller dampene for kradse... I følge BBC er svovl mængden i disse skyer op mod 40X højere end der at tilladt at arbejde i. Jorden er også blevet farvet af skyen, og intet kan gro her.

Men wauw hvor var der pludselig smukt!

Det var svært/til tider umuligt at nyde den smukke udsigt

Adgang forbudt i krateret. "Guiden" ville ellers have os med der ned. Men lugten var for meget for os, og vi var bange for at farevild midt i skyen.

Det er der nede at selve svovl udvindingen foregår.

Efter at have gået sammen med denne mand i et par timer og bandet og svovlet over hvor irriterende og ulækker jeg synes han er, fik jeg pludselig en klump i maven, da han begav sig ned af den stejle sti med kurvene på nakken. Svovl-dampene rev i lunger og øje her oppe på krater kanten, så tør slet ikke forstille mig, hvor slemt det må være når han skal ned og hakke i jorden, lige der hvor røgen kommer væltende ud. ...

Min krop prøver at fortælle mig at jeg befinder mig et sted, hvor jeg ikke bør være/ikke bør trække vejret: På trods af min lille maske og tøjet foran ansigtet vælger min krop at sende kaskader af snot ud og det gør sindsygt ondt at trække vejeret nede i lungerne!

SMERTE! mine øjne svier!

Tror ligenøjagtig vi var på toppen i 10 minutter! Mere kunne vi ikke klare! Og hver gang jeg tog et billed røg trøjen væk fra munden, og den lille papir maske var langt fra nok til at holde svovlen uden. I BBC programmet kan jeg også se at filmholdet bruger gasmasker - ikke en dårlig ide! Tror vi var uheldige med en masse blæst der kastede skyen hen over bjerg ryggen, for når vinden stod stille, steg dampene op og udsigten var fantastisk! Man må ofre sig for sine billeder...

Smerten er let at se, men det er stien ikke...

Rune får det til at se let ud, men lad jer ikke snyde: der er 35kg i hver kurv!

De to arbejdere her tjener en ekstra skilling ved at lade os turister prøve at løfte en kurv. De troede vist ikke jeg kunne klare mosten, for de hjalp mig hele tiden med at løfte, og de havde sikkert ret. En bambus pind på skulderen er i hvert fald ikke behagelig, og slet ikke med så meget vægt på. De små mænd er bum stærke og har hel sort læder hud på skulderne...

Det er ikke guld, selvom det er gul, men det er stadig mange penge værd! Det bruges i make up og alverdens andre stedder!

Hele vegne ned af bjerget er der små indhak i stien så bærerene kan få et hvil. Stakkels deres knæ og skuldre!

Adi ventede for foden af bjerget og kørte os til havnebyen. Han kørte som en gal og kunne ikke et ord engelsk men var meget sød! Vores tro tjener i tre døgn, hvor han har sovet i bilen (helsikkert mere behageligt end vores værelse i Cemoro Lawang) og haft det samme tøj på.

Her slutter vores eventyr på Java:

2,75kr kostede det pr person at komme til Bali med denne færge. Man kan se Bali i baggrunden men det tog en time fordi vi måtte krydse hele vejen pga stor bølger, og vi så da også en færge eller to af samme slags der VAR sunket!