torsdag den 16. oktober 2014

Senaru - Lombok

Efter den oplevelsesrige sejltur, trængte vi til en god nats søvn på et fint hotel. Desværre blev vi forstyrret af rotter på loftet og denne GIGANTISKE GEKKO! (halen alene er større end en almindelig gekko!)
Næste morgen skulle vi finde på noget at lave. Det var oprindeligt meningen at vi ville bestige Rinjani med udgangspunkt i byen Senaru. Men pga. dårligt knæ var dette jo ikke en mulighed. Men i Sengiggi blev vi lynhurtigt træt af alle turistfælderne og valgte alligevel at tage op til landsbyen Senaru. Det Hotel der stod i guide bogen var lukket - men det var meget heldigt, for i stedet endte vi på dette forholdsvis billige sted med verdens bedste UDSIGT:
Senaru Restu by View - Cafe and Guest-house

Hotel fatter havde utrolig svært ved at forstå, at vi ikke ville op at se bjerget. Så da vi spurgte om man kunne komme ned i dalen de havde udsigt til, blev han så paf, at han glemte at tage penge for turen og bare sendte (endnu en) Adi afsted for at vise os vej. Tror stadig han den dag i dag grubler over, hvad vi ville nede i de lokale marker...
Adi var virkelig sød, hjælpsom og god til engelsk. Han var guide i sommerferien, for at tjene op til at læse på uni. Rune og jeg blev enige om at give ham en kækkelig sum drikkepenge, for vi havde også fået ham som guide til næste dags vandfalds tur. Men vi var løbet tør for penge og hæveautomaten var brudt sammen. Og pludselig kom der nogle gæster, som ville se bjerget og de fik i stedet Aid som guide (og min flees trøje). Vi så derfor aldrig Adi igen - så synd han ikke fik pengene :(
Vi fik til gengæld en dårlig og meget mærkelig guide - mere om det senere! Først billeder fra den smukke dal: 

Adi tegner og fortæller, og jeg lytter (eller er det omvendt)
Bag te, kaffe, ris, bønne og alverdens andre afgrøder stikker toppen af Rinjani frem mellem skyerne.
De lokale piger/kvinder i ris marken sad og fniste og gemte sig mens vi travede forbi
Vores hotel på toppen af skrænten
Mig: "Is this snake posinous? You know toxic? Does it have venom?". Adi prikker til den med fingeren "no"! Er stadig ikke sikker på han forstod spørgsmålet....
Godt nok havde vi en flot udsigt! Men naboerne = aberne havde rodet vores skrald igennem, da vi kom tilbage desuden kunne døre og vindure var ikke lukkes... Meeennn der er ikke det, en udsigt ikke kan rode bod på :)
Aber var ikke de eneste nærgående dyr: Denne lille kat hoppede altid op på min stol og kunne lige klemme sig ind mellem mig og ryglænet... Kan normalt godt li katte meeeennnn....
Midt om natten (kl 01.00) blev der banket på vores dør og jeg drønede ud på toilettet for ikke at ligge blind i sengen mens Rune åbnede op for en fremmed. Det var hotelfatter, der troede vi skulle ud at vandre med Aid - men det var jo dem jeg havde givet min trøje til, de skulle have fat i. Ude på toilettet fornemmede jeg noget, der kravlede ved mine fødder - havde jo ikke kontaktlinser på... Rune kom med kamerate og se her hvad det var!:
Efter nattevækning og edderkoppe-postyr stod vi op kl 6 om morgenen for at nyde den solopgang vi ellers skulle have set fra bjerg toppen. Det var super flot og hyggeligt at sidde der på terrassen og se solen stå op! Og tror faktisk ikke de kunne se noget fra toppen af bjerget for alle skyerne...
Eftermorgenmaden var det tid til at tage på vandfald-tur. Da vi ikke havde noget kort, hyrede vi som sagt en mærkelig guide, men det kan godt lade sig gøre på engen hånd - tror i hvert fald det var det Sheena gjorde i sin tid...: Sheena 2011: "Lad os prøve den her vej"
Her er billederne fra vores tur:

Jeg troede vi skulle trekke -sådan med igle mudder op over begge lår....
Det skulle vi så ikke....
Rismarker
a giant lizard
et bette bi-bo
Vores .... guide glemte at sige, at vi skulle gå i sandaler og ikke i vandrestøvler: Vær så go' at krydse floden 6 gange med kamera og støvler og det hele! Vi orkede ikke at tørre fødder og tage støvler på hvergang, så efter en kilometer i bare tær i jungle-grus havde vi pænt ømme fødder.... Til gengæld havde han chokoladekiks, kaldet os konge og dronning, og ham selv for undersåt...
Glemmer lige al immunologiundervisning om ferskvands-parasitter!
Det første vandfald(ovenfor) tog vi en svømme tur ved -hold nu kæft det var koldt! Mega meget strøm og en masse glatte sten, men en fed oplevelse.
Det næste vandfald (nedenfor) var meget højere og med mange flere turister - det var også det med en rigtig sti hen til....
Men flot var det - og nøj nu har jeg stået i en regnbue og forende af et vandfald :)

Hvad er det man siger om skatte og regnbuer... :)
Hele vandfaldet og Rune og jeg kunne vist ikke være på ét billede ;)
Bagefter kørte vi ned af de små bjerglandsbyveje for at komme tilbage til Sengiggi. Men denne lastbil kørte ind i en bro og spærrede vejen med sit lad kokosnødder. Godt chaufføren sad i højre side! Så blev man lige bekræftet i sin døs-angst for trafikken i Indonesien...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar